11.11.2023

“Fantastisk arrangement med et overflødighedshorn af viden, engagement og superspændende foredragsholdere. Min første Vidensfestival hos Ræson, men bestemt ikke den sidste. Oplevelsen var intet mindre end formidabel” skrev Karl-Henrik Baum på Facebook efter 2018-udgaven

“Jeg har efterhånden deltaget flere gange end jeg kan huske og kan bestemt anbefale arrangementet til alle med nysgerrighed efter ny viden” skrev Troels Balmer Christensen på Facebook, september 2022

I 2023 og her i 2024 blev Vidensfestival – igen – totalt udsolgt. Ønsker du at komme på venteliste, hvis der viser sig at blive ledige pladser til på lørdag, kan du skrive til os her (fortæl os, hvor mange pladser, du gerne vil have).

I 2025 finder festivalen sted lørdag 22. marts, også i Imperial: Køb billet her eller billet med tillæg for plads på række 1 her.

Spørgsmål? Skriv til os på ordre@raeson.dk

I 2024 medvirker:

– Filminstruktør Nikolaj Arcel (aktuel med “Bastarden”)
– Forfatter Mathilde Walter Clark (aktuel med “Det Blinde Øje”)
– Lektor Peter Viggo Jakobsen
– Historiker, fhv. diplomat og chefredaktør Bo Lidegaard
– Professor, forfatter og musiker Anders Søgaard
– Professor Anja C. Andersen
– Teaterinstruktør Elisa Kragerup
– Podcastvært Frederik Dirks Gottlieb
– Forfatter Eva Tind (“Citronbjerget” mm)
– Antropolog Sine Plambech (aktuel med bogen “Global Sex”)
– Forfatter Niels Overgaard (bestselleren “Det hele handler ikke om dig”)
– Professor Jens Hesselbjerg, Niels Bohr Instituttet

Se det detaljerede program herunder (ændringer kan forekomme)

Om Vidensfestival: Arrangementet blev grundlagt i 2012. Alle medvirker gratis – hele indtægten går til RÆSON (og uden den ville magasinet slet ikke kunne eksistere i sin nuværende form). Her i 2024 står vi bl.a. også bag den nye historiefestival Mød historien (lørdag 20.januar 10-18, er afholdt) og Idéernes, drømmenes og demokratiets festival, som vi lancerede i 2023 (lørdag 21. september 10-18).

I 2024 supplerer Vidensfestival programmet i salen med et program, der i pauserne finder sted på Foyerscenen (og leveres af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) samt flere stande i foyerområdet. Planen ser således ud:

SALEN:

10.00 Velkomst v/Camilla Gregersen, formand for DM
10.05 Bo Lidegaard
10.35 Peter Viggo Jakobsen
11.10 Mathilde Walter Clark
11.40 Nikolaj Arcel

12.00-13.15 Frokostpause

13.15 Jens Hesselbjerg
13.40 Anja C. Andersen
14.05 Sine Plambech
14.30 Frederik Dirks

15-16 Kaffepause

16.00 Eva Tind
16.25 Elisa Kragerup
16.50 Niels Overgaard
17.15 Anders Søgaard
17.40 Tak for i dag!

FOYEREN:


I frokostpausen er der program fra 12.25-13.10:

Peter Zeeberg: Tosprogethed, kodeskift og akademikersprog
Akademikere kan have en tendens til at tale et andet sprog end “almindelige mennesker”. Det havde de også i 15-1600-tallet – et helt andet sprog faktisk, nemlig latin. Det skel vi kan føle i dag, var meget bastant dengang. Al akademisk litteratur blev skrevet på latin. Men talte de så også latin? Det kan man fx undersøge i 400 år gamle mødeprotokoller fra Københavns Universitet. Og interessant nok ser det ud til at akademikerne virkelig var tosprogede, også mundtligt – og det på en måde der har klare ligheder med hvad vi finder i tosprogede miljøer i dag, hvad enten det er spansk/engelsk i New York eller dansk/tyrkisk i Køge.

Elizabeth Blicher om Hamsun: Den glemte Sult
Knut Hamsuns Sult udkom i København i 1890. Romanen var et mirakel, fræk, brovtende og intens, et nybrud i skandinavisk fortællekunst, der for altid ændrede den litterære horisont. Gentagne gange reviderede Hamsun romanen, og hver gang fjernede han radikale, provokerende og blasfemiske passager fra teksten, samtidig med at han løbende fornorskede den danske tekst. Gyldendal udgav i 2013 romanen i en ny dansk oversættelse ved Kim Leine, antagelig efter den norske femteudgave fra Samlede Verker fra 1934. Man får det indtryk, at Sult var en roman skrevet af en nordmand på norsk. Først med den nye udgave af Sult i serien Danske Klassikere kan danske læsere stifte bekendtskab med den originale, viltre og provokerende tekst fra 1890. Et eksempel på editionsfilologi med direkte betydning for læserne.

Marita Akhøj Nielsen: Middelalderklassikerne
Et helt afsnit af den danske litteratur er stort set ukendt, selv blandt inkarnerede litteraturlæsere, og det er middelalderlitteraturen. Den er ikke omfattende, meget er gået tabt, til gengæld er den både spændende og varieret. Men hvad hjælper det at vide at der fx findes en hel række ridderromaner fra Danmarks middelalder, når de er skrevet på et dansk som de færreste i dag forstår, og aldrig er blevet oversat til moderne dansk? Det råder Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bod på nu.

I kaffepausen er der program fra 15.20-15.50:

Ida Flörke og Henrik Lorentzen: Køn, seksualitet og familiestrukturer i Den Danske Ordbog – og i virkeligheden
Sproget er i konstant bevægelse. Nye ord kommer til, og gamle ord får nye betydninger eller nye betydningsnuancer. Det giver redaktørerne af Den Danske Ordbog noget at bestille. Ordbogen skal holdes opdateret og give tidssvarende forklaringer på hvad ord betyder. Tænk bare på kønsrelaterede ord. I dag kan man slå ‘queer’ og ‘nonbinær’ op i ordbogen. Det kunne man ikke for 10 år siden. Men hvad skal der til for at et nyt ord skal optages i ordbogen? Eller for at en betydningsdefinition skal ændres? Det er ikke altid ligetil – og også på ordbogsredaktionen kan bølgerne gå højt.

Karen Skovgaard-Petersen: Holbergs Niels Klim Verden blev større for europæerne i 16- og 1700-tallet – nye dele af verden blev opdaget, beskrevet og koloniseret. Mødet med det fremmede og hvad det kan fortælle os om menneskers mangfoldige måder at leve med hinanden på, og hvad det kan fortælle om os selv, var noget der optog Ludvig Holberg. Han skrev faktisk en hel roman om det. Fortællingen om Niels Klims rejse til underverdenen fra 1741 er en satirisk og underfundig allegori på europæernes møde med resten af verden. Niels Klim handler om kulturmøder på mange niveauer. Hovedpersonen selv er en forbenet europæer, forstokket i sin vanetænkning, i hvad en senere tid har kaldt eurocentrisme.

Spørgsmål? Skriv til os på ordre@raeson.dk